Hvad indgår i elprisen?
Din elregning er mere kompliceret end den ser ud. Vi bryder den ned komponent for komponent og viser dig præcis, hvad du betaler for.
Hvad koster 1 kWh el i alt?
Eksempel: Ca. 3,83 kr/kWh inkl. moms (gennemsnit, alle komponenter)
Spotpris / strømsalg
0,85 kr/kWh Du kan spare herDen del du betaler til din elleverandør. Svinger time for time (spotpris) eller er fastlagt for en periode (fast pris). DET ER HER DU KAN SPARE.
Elleverandørens abonnement
0,13 kr/kWh Du kan spare herMånedligt abonnement til leverandøren (typisk 29–49 kr/md), fordelt pr. kWh.
Elafgift
0,76 kr/kWhStatslig afgift på el. Gælder for alle og kan ikke påvirkes. Er reduceret for erhverv og visse opvarmningsformer.
PSO-bidrag
0,06 kr/kWhBetaling til støtte af vedvarende energi og kraftvarme. Reduceret kraftigt de seneste år.
Nettarif (transport)
0,80 kr/kWhBetaling til dit netselskab for transport af strøm i kablerne. Varierer på tid af døgn (tidstariffering). Afhænger af dit netområde.
Nettarif abonnement
0,15 kr/kWhFast månedligt bidrag til dit netselskab, fordelt pr. kWh.
Moms (25%)
0,69 kr/kWh25% moms på den samlede elregning inkl. alle afgifter. Dette er altid inkluderet i den samlede pris du ser på din regning.
Hvorfor er elregningen så høj?
Mange danskere bliver overrasket over, at selve strømsalget (det du betaler til din elleverandør) kun udgør ca. 25% af den samlede elregning. Resten er afgifter, transport og moms, som du ikke kan påvirke ved at skifte leverandør.
Den statslige elafgift alene er 76,10 øre/kWh (2025) og gælder for alle forbrugere. Dertil kommer 25% moms på hele beløbet. Det betyder, at selvom du finder den billigste elleverandør og sparer 10 øre/kWh på strømsalget, er din reelle besparelse kun ca. 12,5 øre/kWh after moms — men det løber stadig hurtigt op over et år.
Hvad er nettariffen?
Nettariffen er betalingen til dit lokale netselskab for at transportere strøm fra produktionsanlæggene til dit hjem via kabler, transformatorer og el-infrastruktur. Dit netselskab er typisk et lokalt monopol — du kan ikke vælge dem frit som din elleverandør.
De fleste netselskaber anvender nu tidstariffering, hvor nettariffen er højere i spidsbelastningstimer (typisk hverdage 17–21) og lavere om natten og i weekenden. Det betyder, at du kan spare penge ved at flytte forbrug til lave tider — det gælder uanset din elleverandøraftale.
Hvad er elafgiften?
Elafgiften er en statslig forbrugsafgift på el. I 2026 er den 76,10 øre/kWh ekskl. moms for private husholdninger. Erhvervsvirksomheder kan dog få godtgjort en stor del af afgiften via momsafregningen.
Der er reduceret elafgift for visse formål — bl.a. for erhvervsmæssig opvarmning med varmepumpe. Er du erhvervskunde, bør du undersøge dine muligheder for afgiftsgodtgørelse.
Hvad er PSO-afgiften?
PSO (Public Service Obligation) var tidligere en afgift til støtte af vedvarende energi. Denne afgift er i dag kraftigt reduceret og finansieres i stigende grad over finansloven i stedet. I 2026 er PSO-bidraget meget lille sammenlignet med tidligere år.
Hvad kan jeg faktisk spare på?
Elleverandørens pris
Det mest indlysende. Skift til den billigste leverandør og spar 5–20 øre/kWh. For 3.500 kWh/år svarer det til 175–700 kr/år før moms, ca. 220–875 kr inkl. moms.
Timing af forbrug (tidstariffering)
Flyt vaskemaskine, opvaskemaskine og elbilsopladning til billige timer. Nettariffen kan variere med op til 0,50–1,00 kr/kWh mellem spidstid og lavtid. Her kan der ligge en stor besparelse — uanset leverandør.
Elafgift, moms og nettarif (grundbeløb)
Disse kan du ikke spare på ved at vælge en anden leverandør. Det er lovbestemte afgifter og betaling til et lokalt monopol.
Pro tip: Kombiner leverandørskift med timing af forbrug og du kan potentielt spare 1.500–3.000 kr/år på din samlede elregning. Brug vores prisberegner for at se, hvad du kan spare ved at skifte leverandør.
Tidstariffering — den skjulte besparelse
Tidstariffering er et af de mest undervurderede besparelsesværktøjer for danske elkunder. Siden 2023 har de fleste netselskaber indført tidsafhængige nettariffer, hvor prisen for at transportere strøm varierer alt efter tidspunktet. Formålet er at sprede elforbruget og undgå belastning af elnettet i spidstimerne.
Typisk er nettariffen opdelt i tre niveauer: lavlast (nat og weekend), mellanlast (dagtimer på hverdage) og spidslast (hverdage 17-21). Prisforskellen mellem lavlast og spidslast kan være op til 0,50-1,30 kr/kWh, hvilket er en markant forskel. For en husstand med 4.000 kWh årligt forbrug kan flytning af bare 30% af forbruget til lavlasttimer spare 400-800 kr om året — og det er en besparelse du får uanset hvem din elleverandør er.
De bedste tidspunkter for elforbrug er typisk kl. 00-06 på hverdage og hele weekenden. Sæt opvaskemaskinen til at køre om natten, lad elbilen mellem kl. 01-05, og kør vaskemaskinen i weekenden. Mange moderne hvidevarer har timerfunktioner der gør det nemt at automatisere.
Elpriser i Danmark sammenlignet med Europa
Danmark har historisk set haft nogle af Europas højeste elpriser for private forbrugere. Det skyldes primært de høje afgifter og skatter. I 2024 betalte danske husholdninger i gennemsnit 2,50-4,00 kr/kWh inkl. alle afgifter og moms, mens prisen i lande som Norge og Sverige var markant lavere.
Til gengæld har Danmark en af verdens højeste andele af vedvarende energi. Over 60% af den danske elproduktion kommer fra vind og sol, hvilket gør den danske el noget af den grønneste i verden. Den grønne omstilling har kostet via PSO-afgifter, men disse er nu kraftigt reduceret.
Sammenligningen med andre lande er dog lidt misvisende, fordi de skandinaviske lande har lavere afgifter og mere vandkraft. Men i takt med at vindkapaciteten stiger og batterilagring bliver billigere, forventes de danske elpriser at falde relativt over de kommende år.
Elregningen for en typisk dansk husstand
En gennemsnitlig dansk husstand bruger ca. 3.500-4.500 kWh om året. Med en totalpris på ca. 3,50-4,00 kr/kWh inkl. alt svarer det til en årlig elregning på 12.000-18.000 kr. Heraf kan du påvirke ca. 25% (elhandelsprisen) ved at vælge den billigste leverandør.
Vejledende beregning. Faktiske beløb afhænger af forbrug, leverandør og netområde.
Elbiler og indflydelse på elregningen
Elbiler er en game-changer for din elregning. En typisk elbil bruger ca. 15-20 kWh per 100 km. Kører du 15.000 km om året, svarer det til ca. 2.500-3.000 kWh ekstra forbrug. Ved en gennemsnitspris på 3,50 kr/kWh er det ca. 9.000-10.500 kr årligt — stadig markant billigere end benzin, men en mærkbar stigning i din elregning.
Den gode nyhed er, at elbilsopladning er det mest fleksible elforbrug. Du kan næsten altid lade om natten, hvor spotprisen typisk er 30-50% lavere. Med natopladning kan du reducere elbilens elomkostning til 5.000-7.000 kr årligt. Sammenlign det med 18.000-24.000 kr for benzin til en tilsvarende benzinbil.
For at optimere din elbilsopladning bør du vælge en spotprisaftale og en lader med timerstyring. De fleste elbiler har også built-in mulighed for at sætte opladningstider. Læs mere om fast vs. variabel elpris for at finde den bedste aftale.
Solceller og nettoafregning
Har du solceller, påvirker det din elregning markant. Med nettoafregning (årsbaseret) kan du trække den strøm du producerer fra dit forbrug. Producerer dit anlæg 4.000 kWh om året og du forbruger 4.000 kWh, betaler du i princippet kun nettarif, afgifter og moms — ikke selve elhandelsprisen.
Dog er årsbaseret nettoafregning (den mest favorable model) kun tilgængelig for anlæg installeret før 2013. Nyere anlæg bruger timebaseret nettoafregning, hvor du kun modregner i den time strømmen er produceret. Det gør det vigtigere at forbruge strøm, når solen skinner — eller investere i et batteri til lagring.
Læs mere om solceller og el på vores solcelle-side.
Ofte stillede spørgsmål om elpriser
Hvorfor er min elregning så høj?
Din elregning består af mange komponenter ud over selve strømmen — elafgift, nettarif, transport og moms udgør ca. 75% af den samlede pris. Derudover kan et højt forbrug (elbil, varmepumpe, el-varme) hurtigt drive regningen op.
Kan jeg spare på elafgiften?
Som privat forbruger kan du ikke undgå elafgiften. Den er lovbestemt og gælder for alle. Erhvervskunder kan dog få godtgjort en del via momsafregningen. For private er den eneste måde at reducere afgiftsudgiften ved at reducere dit samlede forbrug.
Hvad er forskellen på nettarif og elafgift?
Nettariffen betales til dit lokale netselskab for transport af strøm i kablerne. Elafgiften betales til staten. Begge er faste og kan ikke påvirkes ved at skifte leverandør, men nettariffen varierer med tidspunktet (tidstariffering).
Hvornår på døgnet er strøm billigst?
Mellem kl. 00-06 er strømmen typisk billigst — både spotprisen og nettariffen er lavest her. Weekender er generelt billigere end hverdage. De dyreste timer er hverdage kl. 17-21.
Skal jeg skifte elleverandør for at spare?
Ja — det er den nemmeste måde at spare på den del af elregningen du kan påvirke. Prisforskellen mellem leverandører kan være 5-20 øre/kWh, og et skift tager kun 5 minutter online. Brug vores prisberegner for at se din besparelse.